For tidligt født: Jeg vil gerne, men jeg kan ikke
Når et barn fødes for tidligt, udsættes nervesystem/hjerne for voldsomme belastninger. Jo mere umodent og behandlingskrævende barnet er, jo større belastninger. Disse belastninger forstyrrer nervesystem/hjerne på et meget essentielt tidspunkt i udviklingsprocessen, og det skaber grundlag for bl.a. sansemotoriske, kognitive og følelsesmæssige udfordringer på langt sigt. ”Kognitiv” kan man også kalde for hjernens bearbejdningsevne.
Det kan blive rigtig svært for barnet at starte i institutionen; det græder meget, når forældrene går. Det stresses nemt. Måske ikke altid med øjeblikkelig reaktion lige i situationen, men med forsinket reaktion i form at uro og dårlig søvn om aftenen/natten og nogle gange også den følgende dag. Det skal bruge lang tid for at føle tillid til de nye voksne, og det vil højst sandsynligt knytte sig særligt til en eller to pædagoger. I samspillet med andre børn vil det have svært ved, at de kommer for tæt på; især, hvis de kommer fra siden eller bagfra og i høj fart. Det kan være vanskeligt for barnet at afgive tydelige signaler til de andre børn, lige som det kan have svært ved at tolke de andres signaler. Dets hjerne er ikke i stand til at bearbejde de mange sanseindtryk med fornuft og omtanke, men handler impulsivt og uovervejet. Legen, legetøjet og den sammensatte opgave, børnene i fællesskab er gået i gang med, drukner i andre beskeder til hjernen (en flue i rummet, en der nyser, en dør der smækkes osv.).
Alle sanseindtrykkene får lige stor betydning, og enten vil barnet reagere med hyperaktivitet og flagre til og fra legen, eller med indesluttethed og isolation. De andre bliver irriterede, fordi legen ikke går i deres tempo og inden for de tankebaner, de havde bestemt.
Barnet er ikke så selvhjulpent som dets jævnaldrende, det har en sen motorisk udvikling og er meget sansesart. Har manglende kropsfornemmelse, svært ved at holde balancen, problemer med både fin- og grovmotorik og har en overreagerende følesans i højere eller lavere grad.
Barnet kan have svært ved at orientere sig i rummet, og det kan have problemer med især korttidshukommelse. Fx vil det ikke kunne huske rækkefølgen i forbindelse med at tage overtøj på om vinteren, selv om det er det samme hver dag.
Koncentration og opmærksomhed er absolut ikke barnets stærkeste sider. Nye mennesker, ting, steder, oplevelser, krav, rammer – ja, alt nyt vil stresse barnet og gøre det utrygt, så det er et barn med stort behov for forudsigelig, rytme, rutiner og ritualer.
Også middagssøvnen kræver særlig opmærksomhed med meget faste ritualer, omslutning af kroppen, ro og høj grad af tryghed.
Spisning kan være en udfordring for både barn og voksne. Barnet er lille af vækst, undervægtigt, har ikke meget appetit og har svært ved at koncentrere sig om at spise.
Samtidig kan det have svækket immunforsvar og derved have hyppige og langvarige perioder med infektioner, som meget nemt kan udvikle sig til kronisk mellemørebetændelse og/eller astmatisk bronkitis.
Sproget kommer sent i gang og skal muligvis have en hjælpende hånd af en talepædagog.
Det er et typisk for et meget for tidligt født barn.
Læs her, hvordan det er muligt at regulere nervesystemet og hjernen til en alderssvarende udvikling.