Det sker der i børns hjerner,
når de har for meget skærmtid,
stresses og er utrygge


I dag vokser børn op i en verden, hvor der hele tiden er elektroniske input fra flere medier samtidig, lyde og mennesker over det hele, store institutioner og skoler/klasser med mange børn og for få voksne, for lange dage, mange skift, mangel på struktur – samlet set alt for store krav.
Det overstimulerer børnenes sanseapparat, og det sætter hjerne og nervesystem i en konstant stresstilstand.
Samtidig har børnene et udtalt behov for, at deres nære voksne i og uden for hjemmet sætter helt faste rammer og strukturer i hverdagen. At de er konsekvente i forhold til at holde fast i disse rammer. Og ikke mindst, at de kan se bag om børnenes reaktioner og hjælpe dem med at ændre det miljø, der forårsager dem. Når det ikke lykkes helt, er det endnu en kilde til stress hos børnene.
Det forholder sig også sådan, at for meget spilletid forårsager en overproduktion af velvære-hormonet dopamin i barnets hjerne og nervesystem. På skanninger ser det ud som resultatet af kokainindtag.
Når belønningsmekanismen således bliver overaktiveret, oplever barnet et behov for mere og mere spille- og skærmstimulering for at opnå det velvære, som dopaminproduktionen tilfører. Samtidig bliver koncentration og opmærksomhed hæmmet af for høj dopaminproduktion.
Børnene og de unge kan ikke selv bryde den spiral – de har brug for hjælp fra voksne. Først og fremmest ved den skærmadfærd, vi selv praktiserer, dernæst ved at få stillet alternativer til rådighed.
Børn ved i deres hjerter ikke noget bedre end at have tid og nærvær med deres forældre. Og med deres venner for den sags skyld.


Læs hele artiklen her og bliv klogere på, hvad der sker i børns hjerner, når de har for meget skærmtid, stresses og er utrygge. Du får også helt konkrete bud på, hvad du kan gøre for at bryde et uhensigtsmæssigt mønster.

Se uddrag af min Power Point-præsentation her.
Den indeholder relevante statistiske tal og links.