I Interventionsprojektet gennemførte projektlederen Individuelle forældresamtaler med det formål at sætte fokus på sammenhængen mellem børnenes udfordringer og deres historie samt livsvilkår og herudfra drøfte optimale betingelser for en både tryg og udviklende hverdag i kærlige og faste rammer. Forældrene blev gjort bevidste om uviklingsmuligheder og børnenes neurologiske og følelsesmæssige tilstand og behov. Derigennem blev forældrene ansporet til at tage ansvar for sansemotorisk stimulering, og de fik en dybere forståelse for hvilke krav, deres børn kan leve op til.

Hele vejen rundt om barnet og dets historie

Samtalerne varede fra 2 til 4 timer, og de tog udgangspunkt i omfattende samtaleskemaer, som forældrene på forhånd havde udfyldt. I bestræbelserne på at forstå barnets inderste kerne og dybeste behov gennemgik vi forholdene i fostertilstanden, ved fødslen, ved efterfødselsforløbet og i opvæksten sidenhen. Forhold omkring barnets følelsesmæssige oplevelser, sansemotoriske påvirkning og stimulering, rammer i hverdagen, relationer, kost, søvn, spisning m.m. Med andre ord kom vi hele vejen rundt om barnet og dets historie. Barnets historie blev sat i perspektiv til dets aktuelle trivsel, og det gav en klar forståelse for de udfordringer, barnet havde i hverdagen. Dermed fandt vi nøglen til den optimale indsats for det enkelte barn. Det var dog ikke altid, vi kunne imødekomme barnets inderste behov. Fx var der familierelationer, vi ikke kunne ændre inden for de rammer, vi havde at arbejde i. Under normale omstændigheder ville jeg anbefale et børnepsykoterapeutisk forløb i form af sandplayterapi, historiefortælling, kunstterapi eller integreret legeterapi. Men det lod sig ikke gøre inden for projektets rammer. Dog kunne vi gennemføre et drømmetema, hvor vi førte børnene igennem kreative processer med det formål at åbne til deres følelsesliv og støtte dem i bearbejdningen af det, der var eller havde været svært. Det havde en overraskende positiv effekt, men naturligvis kunne det ikke til fulde erstatte individuelle terapiforløb.
Forældresamtalerne og hele projektet som sådan var medvirkende til, at der i perioden var en tættere kontakt mellem hjem og skole/SFO. Og især den grundmotoriske stimulering og synstræningen medførte tættere kontakt og intenst nærvær mellem børn og forældre. Det var både vores indtryk og målsætning, at forældresamtalerne gav forældrene en ny forståelse af deres børns tilstand, trivsel, behov og udviklingsmuligheder.