Grundmotorik og syn – stimulering

I juni 2011 testede vi børnenes grundmotorik og visuelle færdigheder. Til testen kom børnene enkeltvis sammen med deres forældre.
Der blev testet: Vestibulærsansen, følesansen, muskel-ledsansen, reflekser, vågenhed/arousal samt tonus. Disse danner grundlaget eller byggestenene for den øvrige sansemotoriske udvikling.
Den grundmotoriske test tog udgangspunkt i Grundmotorik testen, udarbejdet af
idrætskonsulent Anne Brodersen og børnelæge Bente Pedersen.
Synet hænger nært sammen med kroppens motorik. Derfor er det også vigtigt, at barnet har styr på sine visuelle færdigheder.
Der blev ved undersøgelsen bl.a. testet: øjenbevægelser, samsyn, fokusering, perifert syn, pupilrefleks, perception, koncentration, øje-hånd koordination, rum- og retningsfornemmelse, visualisering samt behovet for briller. (2 af børnene havde nedsat visus, og blev derfor videresendt til øjenlægen).
Test af synet udarbejdes ud fra viden om synet og de visuelle færdigheder.
Børnene var meget forskellige og havde hver deres udfordringer at slås med. Men generelt så vi hos alle problemer med deres grundlæggende sanser: vestibulær- føle- og muskelled-sans. Børnene havde mange problemer med reflekser, krydsbevægelser, øjenbevægelser, samsyn, problemer med at huske det, de ser,
og de blev alle meget hurtigt trætte i øjnene.
Der var både høj tonus, lav tonus samt forskellige niveauer af arousal.
Nogle ville helst gynge vildt, mens andre mere forsigtigt. Og mange af børnene havde svært ved at koncentrere sig.
De fik hvert et individuelt stimuleringsprogram med hjem, som de skulle følge dagligt hen over sommeren sammen med deres forældre. Stimuleringen blev tilpasset det enkelte barn. Alle skulle have vestibulær- og følesansstimulering og have styrket deres øjnes bevægelser og samsyn. Nogle skulle dæmpes, mens andre skulle opkvikkes i deres træning.

Sommerferie med forskellige resultater

Efter sommerferien var vi igen på skolen og fik talt med alle forældrene, spurgt ind til træningen og gav nye fif til dem, der var klar til mere. Der var stor forskel på, hvor meget de havde trænet og derved også på deres resultater.
Lærerne blev ligeledes instrueret i, hvordan de kunne hjælpe til en daglig stimulation af børnenes sanser, og der blev givet nye ideer til indretningen af klasselokalet.
I oktober 2011 foretog vi en opfølgende test, hvor vi igen så børnene individuelt sammen med deres forældre. Vi så stor forskel på, hvor meget de havde fået ud af træningen, alt efter hvor intensivt de havde fået trænet. Et stort overskud til meget træning gav også de største fremskridt.
Synstræning har generelt været udført i meget let grad. Projektets periode har langt fra været nok til, at man kan benævne det et egentlig synstræningsforløb, da dette vil kræve mere tid og mere individuelle forløb, hvor vi skal se børnene meget mere. Men generelt har vi trods alt set fremskridt for alle de medvirkende børn.
Børnene kunne nu bedre være sammen med hinanden uden en masse konflikter, de kunne modtage en kollektiv besked og bedre koncentrere sig, og de er nu mere klar til at modtage læring og huske det lærte.

  • Træningsfrekvens i skolen – samlet gruppe
  • Vestibulærsans
  • Taktilsans
  • Udspænding af hasemuskler
  • Øje-/hånd-koordinerende øvelser
  • Minutter pr. dag
  • 5
  • 5
  • 2
  • 15

  • Træningsfrekvens hjemme
  • Antal børn fordelt på tidsintervaller
  • Minutter
  • Vestibulærsans
  • Taktilsans
  • Hasemuskler
  • Øje/hånd ko
  • Synstolkning
  • Øjenbevægelser
  • Andet
  • 2-4
  • 0
  • 2
  • 2
  • 0
  • 3
  • 1
  • 0
  • 5-9
  • 3
  • 2
  • 2
  • 1
  • 2
  • 3
  • 1
  • 10-15
  • 3
  • 4
  • 1
  • 4
  • 1
  • 1
  • 2
  • 15-30
  • 2
  • 2
  • 0
  • 1
  • 0
  • 0
  • 2
  • Af og til
  • 2
  • 2
  • 2
  • 4
  • 2
  • 2
  • 1
  • Ingen
  • 1
  • 0
  • 2
  • 2
  • 5
  • 4
  • 0

Selv om vi vejledte alle forældre grundigt i, hvordan og hvor meget de dagligt skulle sansestimulere, var der forskel på, hvor meget de fik stimuleret.
I nogle familier blev der stimuleret efter fuldt program og hver eneste dag. I andre blev der stimuleret en del, men ikke fuldt, og i en enkelt familie blev der stort set ikke stimuleret.
Når der alligevel var fremgang for alle børn, skyldtes det dels sansestimuleringen i skolen, dels den ny tilgang til børnene, herunder også de følelsesforløsende indsatser.