---

En sød kollega har for nylig sendt mig et link til et studie om en metode, der viser, at en anerkendende, forstående og kærlig voksentilgang sænker pulsen hos både barn og voksen.
Studiet er baseret på en case med et ekstremt for tidligt født barn og barnets forældre.
Metoden kaldes PCIT*.
Der er udviklet mange metoder med fancy navne som fx PCIT, DUÅ, ICDP, PALS, PMTO og MultifunC ART*. De metoder indeholder alle nogle gode elementer, og jeg er sikker på, at intentionen med udviklingen i alle tilfælde har været god.

Men egentlig er det ret simpelt: Vi skal bare møde barnet fra vores hjerte med forståelse og empati og bruge vores intuition og sunde fornuft.
Og så må vi interessere os for, hvad der ligger bag barnets adfærd. Der er en positiv intention bag en hver reaktion. Også når den er kraftig og aggressiv eller kommer til udtryk ved uro og hyperaktivitet eller tilbagetrækning.
Det kan fx være udtryk for overstimulering, at føle sig presset, at opleve uretfærdighed eller at have svært ved skift mellem aktiviteter, problemer med at aflæse andres signaler, en længsel efter at blive set og få nærvær og positivt samvær og/eller, at de voksne sætter tydelige rammer, skaber struktur og forudsigelighed samt sikrer pauser og ro. Det kan også være en reaktion på skærmafhængighed.
Barnet forstår naturligvis ikke selv de mekanismer og kan derfor ikke sætte ord på dem. Og så kommer frustrationerne ud gennem kraftig udadreagerende adfærd eller ved at lukke af og trække sig ind i sig selv.
Det er jo egentlig helt logisk, at barnets puls sænkes, når vi voksne forstår og rummer dets følelser, og når vi er bevidste om årsagerne til reaktionen og ud fra det er i stand til at give den bedste støtte og beroligelse i situationen og sætte de bedste rammer.
Allerbedst er det, når vi kan forebygge de situationer, der er så svære for barnet.

At kende og forstå årsagerne kræver en lidt dybere indsigt
For at kunne gennemskue årsagerne til et barns adfærd er det nødvendigt at have en vis indsigt i funktionen af nervesystemet/hjernen og psykologiske mekanismer.
Jeg har givet nogle eksempler på årsager ovenfor, men der er dybere lag i det. Alvorlige fødselskomplikationer, en tidligt fejl- eller underudviklet sansemotorik, traumatiske oplevelser og langvarig stressbelastning vil nedsætte barnets evne til at integrere og bearbejde sanseindtryk. Det påvirker det kognitive funktionsniveau på områder som bl.a. koncentration, opmærksomhed, hukommelse, indlæring, planlægning, problemløsning, struktur, overblik, tempo, initiativ, sprog og energi. Og det vil i mange tilfælde påvirke selvværdet, hvilket også kan give anledning til en uhensigtsmæssig adfærd.
Et eksempel: Jeg arbejdede med et 8-årigt barn, som ud over problemer med sanseintegration og hyperaktivitet også have en lav selvfølelse. Vi var på udflugt til en dyrepark og havde en hyggelig dag i en god stemning. På et tidspunkt fik drengen lyst til at lege med nogle andre drenge, der kravlede rundt på en kæmpestor sten. Og dér ændrede han på et splitsekund adfærd. I forsøget på kontakt til drengene sagde han f-ordet i hver eneste sætning, han var provokerende, og han prøvede at virke ældre, end han var. De andre drenge tog afstand fra ham.
Årsagen bag: Et lavt selvværd, som han forsøgte at kompensere for ved at være sej.

Vi kan afbalancere nervesystemet og følelseslivet
Selv om en god relation og støttende voksentilgang har en kæmpe betydning, kan der også være behov for, at barnets sansemotorik og nervesystem stimuleres til en afbalanceret tilstand, og at dets følelsesmæssige belastninger bliver forløst ved en børneterapeutisk indsats.
Og der kan være mange andre områder, som skal inddrages. Det kan fx være immunforsvar, søvn, spisning, ernæring, mave-tarmfunktion og sprogudvikling.

Jeg håber, min beskrivelse her har givet dig en indsigt og forståelse, som du kan bruge.
Har du behov for mere viden, kan du læse meget mere i Præmaturbogen.
Du er selvfølgelig også velkomment til at kontakte mig, så jeg kan hjælpe dig/jer med at finde hoved og hale i det hele, vejlede i et positivt samspil og lægge en målrettet handleplan.