Skoleprojektets metoder
Projektet tog udgangspunkt i årsagsfokus og -bearbejdning samt elevernes udviklingpotentialer.
Metoderne var restituering af nervesystem, hjerne og følelsesliv via stimulering, pædagogik og et støttende dagligt miljø.
Der opstod en fantastisk synergieffekt af det fælles fokus hos børn, forældre, lærere, pædagoger og projektgruppe.
Jeg er ikke i tvivl om, at synergieffekten havde stor betydning for resultaterne.
Klik på de markerede links i punktopstillingen herunder og læs meget mere om metoderne.
Den tværfaglige indsats bestod i:
- Daglig sansemotorisk træning og synstræning med det formål at skabe nye forbindelser mellem hjernecellerne/-områderne og således optimere forudsætningerne for kognitiv udvikling og kropslig/mental ro. Dvs. bedre indlæring via bedre fungerende hukommelse og koncentrations-/opmærksomhedsevne samt mindre impulsstyring. Desuden det følelsesmæssige aspekt, hvor børnene gennem styrkede relationer til især forældrene yderligere fik optimeret den neurologiske udvikling.
- Kreative processer med kontakt til den ubevidste sfære for opnåelse af styrke, selvindsigt og øget selvværd hos den enkelte elev.
- Individuelle forældresamtaler med det formål at sætte fokus på sammenhængen mellem børnenes udfordringer og deres historie samt livsvilkår og herudfra drøfte optimale betingelser for en både tryg og udviklende hverdag i kærlige og faste rammer. Forældrene blev gjort bevidste om uviklingsmuligheder og børnenes neurologiske og følelsesmæssige tilstand og behov. Derigennem blev forældrene ansporet til at tage ansvar for
sansemotorisk stimulering, og de fik en dybere forståelse for hvilke krav, deres børn kan leve op til. - Samarbejde med lærere og pædagoger om gennemførelse af sansemotorisk stimulering som en del af skolens hverdag samt opfordring til at tale med børnene om det, der var svært for dem, og også om det, de var gode til/blev bedre til.
- Vi havde det overordnede mål at give forældre, pædagoger og lærere en indgående forståelse af det enkelte barns dybeste behov med en accept af alle individualiteter.
Indsatsen er blevet registreret således:
-
- Spørgeskemaer udfyldt af lærere, pædagoger og forældre ved hhv. projektstart og -afslutning.
- Samtaleskemaer fra samtaler med elever afholdt af lærere og SFO-pædagog ved hhv. projektstart og -afslutning.
- Sansemotoriske test-/vurderingsrapporter ved hhv. projektstart og -afslutning.
- Statistisk bearbejdning af børnenes funktionsniveau, trivsel og indlæring ud fra ovenstående ved projektafslutning.
Projektets handleplaner for hvert enkelt barn er efterfølgende blevet integreret i skolens arbejde med handleplanerne.
Læs projektafhandlingen her
Read the dissertation in English